11111
White Lions of Limpopo

Sunset over Limpopo province Waterfall Lodge Big five excursions from Waterfall Lodge               Allan Jensen at the Legend Golf Resort Walking safari in parks near Waterfall Lodge

Waterfall Lodge organizes walking safari nearby

Fotosafari, golf og aktiviteter

Waterfall Lodge ligger i kort køre afstand til nationalparker, private reservater og spændende golfbaner, og er således en god base for de jægere der vælger at tage familien med på rejsen. Vi hjælper gerne med at skræddersy jeres program.

En-dages fotosafari

Welgevonden Big Five Naturreservat

Welgevonden er et privat reservat, ca. 1 ½ times kørsel fra Waterfall, der ligger i hjertet af Waterborg biosfæren, som i 2001 blev placeret på UNESCO’s Verdensarvs liste. Området strækker sig over 35.000 hektarer og rummer mere end 50 forskellige dyrearter, inklusive The Big Five, samt små 300 fuglearter. Det er 50 lodsejere som er gået sammen om dette projekt med et eneste formål, at bevare Sydafrikas oprindelige flora og fauna. Og de er lykkedes med at skabe Afrikas bedst sikrede naturreservat. I samarbejde med Kololo Game Reserve, arrangerer vi respektive 3 eller 6 timers game drive i Welgevonden med udgangspunkt fra Waterfall Lodge. www.welgevonden.org

Marakele National Park

Nabo til Welgevonden, og blot en times kørsel fra Waterfall Lodge ligger i hjertet af Waterberg Mountains den store Marakele National Park. Parken ligger i overgangs zonen mellem de tørre bush landskaber i vest, og de frodige og frugtige sletter i øst, og rummer derfor en mangfoldig og varieret flora. Majestætiske bjerge med enestående udsigt, vekslende med græssletter og dybe dale, hvor antiloper trives. Gode chancer for at spotte næsehorn og elefanter. Marakele arrangeres som et kør-selv besøg. www.sanparks.org/parks/marakele/

To dages fotosafari med overnatning

Mapungubwe – Verdensarv og Nationalpark

Ukendt af de fleste og totalt undervurderet ligger dette unikke område fire timers kørsel nord for Waterfall Lodge. Der hvor Limpopo og Shashe floderne mødes, grænser Zimbabwe, Botswana og Sydafrika op til hinanden, og i dette trekants område ligger Mapungubwe Nationalpark. Karakteriseret ved et unikt landskab med forvitrede klipper i utrolige former, samt en tæt skov der vokser langs de to flodforløb og veksler med tør åben savanne, prydet med de ikoniske baobab træer. At svømme i Loewcke Camps klippebassin, samtidig med at elefanterne drikker af det samme bassin, er en oplevelse for livet! www.sanparks.org/parks/mapungubwe

Pilanesberg National Park & Game Reserve

En nationalpark smukt beliggende i et kollapset vulkankrater, og hjemsted for mere end 7000 dyr, inklusive Afrikas Big Five. En mosaik som indeholder stort set alle de dyrearter som findes i Sydafrika, inklusive det sorte og det hvide næsehorn. Masser af lodges og camps at vælge imellem, og et godt skiltet vejnet gør det let at finde rundt på egen hånd. Masser af ”skjul”, hvorfra man diskret og i sikkerhed kan iagttage dyrelivet. Pilanesberg er særdeles velegnet til en kør-selv safari, og evt. kombineret med Sun City? www.pilanesbergnationalpark.org

Golf

Lyder navne som Gary Player, Lost City og The Extreme 19th tillokkende? Store golf oplevelser ligger i relativ kort køre afstand fra Waterfall Lodge.

Mogol Club

Start f.eks. med den lokale Mogol Club i Lephalale, blot 25 km fra vores lodge. En kvalitets bane som er med i Sydafrikas Top 100, og som ligger fint beskyttet i Limpopo dalen. Helt klart den bedste vinterbane i området. Og green fee blot 20,- €

Gary Player & Lost City i Sun City

Fortsæt derefter til Sun City og Gary Player Golf, der som bekendt ligger græs til den berømte turnering Nedbank Golf Challenge. Eller hvorfor ikke prøve kræfter med den udfordrende Lost City Golf Course – hvor krokodiller vogter over mistede bolde i vandet på hul 13!

Legend Golf & Safari Resort

Et ”leisure-resort”, med en eksotisk blanding af vilde dyr, og golf. The Signatur Course er bl.a. berømt fordi de 18 huller er individuelt designede af 18 golf ikoner, inklusive et af Thomas Bjørn. Men det er det ekstreme hul 19 som vækker opsigt! Tee off ligger på toppen af Hanglip Mountain og kan kun nås med helikopter! Og så skal der drives 400 meter ud, med et drop på ca. 400 meter ned? Til gengæld belønnes ”hole in one” med 1 million US!

Anden sport

De dramatiske klippe formationer på vores lodge, er indbydende til bjergklatring eller trecking ture, og i vort nærområde er der flere spændende ruter at udforske på mountain bike. Eller hvad med at teste dine færdigheder med bue og pil på vores træningsbane?

Fiskeri

Mokolo Dam

Vores manager LG er en begejstret sportsfisker, og han arrangerer gerne en tur til Mokolo søen blot 45 minutters kørsel fra vores lodge. Der er tale om en af Sydafrikas største opdæmmede søer indeholdende 145 millioner kubikmeter vand. Søen er omgivet af frodige bjerge og en stor nationalpark, og er et yndet udflugtsmål for sportsfiskere på jagt efter bars, karpe og de lokale arter som kurper og bärbel. Badning kan ikke anbefales, da søen er fyldt med krokodiller.

Byliv

Lephalale

Er nærmeste storby med ca. 80.000 indbyggere, og ligger 25 km fra Lodgen. Lephalale er en pulserende by i en rivende udvikling og er præget at jagt turisme, landbrug, mine industri og ”game-farming”. Byen rummer masser af moderne butikscentre, store åbne markeder, lokal industri samt et godt udbud af barer og restauranter.

Sun City

Sydafrikas svar på Las Vegas. En hel turistby fyldt med oplevelser. Verdensklasse golfbaner, fantasi hoteller i alle prisklasser og spille kasino, blot for at nævne nogle få. Med mere end 100 forskellige forlystelser at vælge imellem, tilbyder Sun City noget for enhver smag og for alle aldre. En sammenligning med Disney World synes indlysende. Og som et ekstra plus, så hedder naboen Pilanesberg National Park.