11111

Vi er specialiserede i jagt på ”plains game”, ikke kun i Limpopo provinsen, men i princippet overalt i Sydafrika, og da vi ejer vores egen jagtfarm, og har vores egne fastansatte professionelle jægere, så er det indlysende, at vi kan tilbyde jagt- & pakkerejser til særdeles konkurrence dygtige priser. Vi samarbejder med Jelling Jagtrejser som er medlem af Rejsegarantifonden og af Dansk Jagtrejsearrangører som sikkerhed for et velplanlagt og veludført jagtrejsearrangement.

Bortset fra jagt med bue, så går vi kun sjældent på jagt på vores egen farm. Og når det sker, er det oftest for at sikre lidt lækkert til grillen, eller for at trimme og reducere vor vildtbestand, af hensyn til vildtets trivsel. Til gengæld er naturoplevelsen så meget større når vi så nyder en ”sundowner” ved søbredden, eller udsigten på toppen af vort bjerg plateau, med impala, kudu, gnu og klipspringere i buskadserne omkring os.

Vi har faste samarbejdsaftaler med alle vore naboer, og med de bedste jagtområder i Limpopo, dækkende et område på mere end 500 kvadratkilometer. Vore foretrukne områder, er den malariafri zone i Waterberg, i trekantsområdet imellem Lephalale, Vaalwater og Thabazimbi, og vi ligger strategisk centralt placeret, med kort køretid til de mest attraktive områder. Det faktum at vores jagtteam bor fast i området og jæger hele året, gør os i stand til hele tiden, at være ajourførte med udviklingen og gør os i stand til at skræddersy den optimale jagt, ud fra hver enkelt kundes ønsker.

Check vore referencer og vores trofæ prisliste, og finder du ikke de faste priser, du lige søger, så finder vi hurtigt f.eks. dags prisen på Sable eller Roan antilope med flere.

Big five
Med relativ kort varsel, kan vi skræddersy og efterkomme request på the Big Five. En af vore faste Sydafrikanske jægere, med kælenavnet ”WOLF”, er registreret og licenseret Big Five, og er i anerkendt i hele det sydlige Afrika, som en af branchen bedste – måske den bedste lige p.t.? Læs mere om ”Wolf” nedenfor.

Vore professionelle jægere/PH

Dirk Hurter
Dirk har en utrolig erfaring i alle jagtformer, og med speciale i ”plains-game” og Antilopejagt, ikke kun i Sydafrika, men også fra utallige jagt safaris i nabolandene Namibia, Botswana og Zambia. Parallelt med sin karriere som ”wildlife” fotograf for BBC og National Geographic, meldte han sig ind i SA Hunters Association i 2002, indtil han valgte at følge sin passion på fuld tid, og få sin PH licens i 2008.

Kort tid efter blev Dirk Hurter ansat på fuldtid som PH og Lodge Manager på Waterfall Lodge, hvor han i dag bl.a. har det fulde ansvar for farmens vildtpleje og vort Nyala projekt.

Dirk er også en særdeles kyndig og rutineret buejæger.

Robert Maree – berømt i Sydafrika under sit øgenavn ”Wolf”
Wolf er vort sikre ”andet valg”, når vi har større jagtselskaber på besøg, hvor vi har behov for flere professionelle jægere. Han betegnes i folkemunde, som den dygtigste ”yngre jæger” i Sydafrika, og hans meritter er velkendte i hele landet. Han skød sit første vortesvin da han var en lille knægt, og han har rejst overalt i det sydlige Afrika som PH i mere end 11 år. Han har naturligvis også en Big Five licens og er en rutineret buejæger. Når han ikke hjælper os i Limpopo provinsen, hvor han er bosiddende, så er han for det meste på jagt i Zambia, Zimbabwe, Mozambique og Botswana.

Wolf bruger det meste af sin fritid på at fiske, specielt i Zambezi Valley.

Tag familien med
Vi hjælper gerne med at aktivere familien hvis de ikke skal med på jagt. Driverliv ved poolen, en tur på søen, vandreture i terrænet, shopping tur til Lephalale, eller en foto safari til en af de nært liggende safari parker? Vore store villaer, er specielt velegnede til indkvartering af større familier i hyggelige og komfortable omgivelser.